Skip to the content

Spil i Bands og Grupper

Det at spille sammen med andre er en vigtig og sjov del at at gå på en kulturskole.

Du lærer en masse af at spille sammen med andre og oplever dit instrument på en ny måde. Når du er over de indledende øvelser på dit instrument, er du klar til at være med i et af Kulturskolens bands eller grupper.

Tag en snak med din lærer om, hvilket tilbud der passer bedst til dig - og husk, at det er gratis at være med i bands eller grupper, når du også går til instrumentalundervisning

Spil i Band - Sammenspil fra 6. kl.

Vil du gerne spille i et Band  – ja, så er det her du melder dig til.

Det at spille i et band, hvad enten det er rytmisk eller noget helt andet, betyder musikalsk glæde og fællesskab. Og så er det jo altid sjovt at komme ud at spille for andre, både til Kulturskolens koncerter, Julebal, ”Culture Cocktail”, Aftryk festival m.m. - hvilket mange af vores Bands gør.

Du har spillet på et instrument et års tid eller mere og vil bare helt vildt gerne spille i et band. Du vil også gerne have nogle nye kammerater og møde andre der også spiller et instrument.
Vi har allerede nogle faste grupper f.eks ”Blue Flames”, ”Transformations” og ”The Leftovers” hvor der kan være mulighed for at finde en ledig plads, men du kan også bare melde dig til og være med til at starte et nyt band fra bunden.

Fordelingen til de forskellige Bands foretages af kulturskolens lærere – og du kan altid tale med din lærer, om hvad du kunne tænke dig af sammenspil.

Hold oprettes på Kulturstationen i Skørping og i Højskolen i Støvring - samt på de folkeskoler hvor der er tilstrækkelig tilmelding til at danne hold.

Er i 5 eller flere soloelever der gerne vil starte jeres eget band, kan vi stille lokale og udstyr til rådighed for jer, og I får mulighed for noget supervision og at deltage i alle kulturskolens arrangementer.

Gratis for Kulturskolens instrumentalelever og solosangelever.
se prisliste hvis du IKKE er elev i Rebild Kulturskole. 

Tilmeld