Skip to the content

Kunst og Udtryk

Her møder du andre børn, der også elsker, at arbejde kreativt.

Undervisning i Kunst på Rebild Kulturskole er et tilbud til alle børn, der har lyst til at arbejde kreativt, lege og eksperimentere med kunst. Det giver ro i en ellers travl hverdag og man får tid til fordybelse.

At gå i Kunstneriet eller i Supertegnerne, er også at komme ind i et nyt fællesskab, få fælles oplevelser med kunst og processerne i det skabende arbejde. Her møder du andre børn, der også elsker, at arbejde kreativt. Du lærer en masse om kunst, forskellige materialer og lærer at man nogen gange, skal prøve noget flere gange før det lykkes.

Store Kunstneri

Aldersgruppe: 6.-10. klasse

Har du lyst til at tegne, male og lave kunst på mange forskellige måder? Vil du være med til, at eksperimentere og finde dit eget udtryk? Vi skal arbejde med både maleri, tegning, skulptur og installation. Vi lader os inspirere af ting der fylder i øjeblikket – både i dit hoved og i verden, forskellige kunstværker, musik eller tekster.

Her kan du møde andre unge mennesker, der synes det er spændende, at arbejde med kunst. Man behøver ikke, at have gået til undervisning før, for at deltage. Alle er velkomne i vores kreative fællesskab.
Man skal huske at tage tøj med/på, som godt må blive beskidt og måske lidt at spise, da man godt kan blive sulten hen på dagen.
 
Underviser: Thit W. Asmussen
 
Undervisningsgange: 30 gange
Lektionslængde: 120 min.

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld