Skip to the content

Kunst og Udtryk

Her møder du andre børn, der også elsker, at arbejde kreativt.

Undervisning i Kunst på Rebild Kulturskole er et tilbud til alle børn, der har lyst til at arbejde kreativt, lege og eksperimentere med kunst. Det giver ro i en ellers travl hverdag og man får tid til fordybelse.

At gå i Kunstneriet eller i Supertegnerne, er også at komme ind i et nyt fællesskab, få fælles oplevelser med kunst og processerne i det skabende arbejde. Her møder du andre børn, der også elsker, at arbejde kreativt. Du lærer en masse om kunst, forskellige materialer og lærer at man nogen gange, skal prøve noget flere gange før det lykkes.

Lille Kunstneri

Aldersgruppe: 0.-2. klasse.

I det lille Kunstneri har vi fokus på, at lege og eksperimentere med forskellige materialer. Vi bruger vores fantasi, finder på og skaber alle mulige former kunst. Vi skal både tegne, male, bygge og forme. Vi laver store ting og små ting og somme tider laver vi projekter med andre grundskolehold på kulturskolen.

Man skal huske, at tage tøj på, som godt må blive beskidt og have en lille madpakke med, da man godt kan blive sulten hen på eftermiddagen.

Underviser: Thit W. Asmussen

Undervisningsgange: 30 gange
Lektionslængde: 90 min.

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld