Skip to the content

Kunst og Udtryk

Her møder du andre børn, der også elsker, at arbejde kreativt.

Undervisning i Kunst på Rebild Kulturskole er et tilbud til alle børn, der har lyst til at arbejde kreativt, lege og eksperimentere med kunst. Det giver ro i en ellers travl hverdag og man får tid til fordybelse.

At gå i Kunstneriet eller i Supertegnerne, er også at komme ind i et nyt fællesskab, få fælles oplevelser med kunst og processerne i det skabende arbejde. Her møder du andre børn, der også elsker, at arbejde kreativt. Du lærer en masse om kunst, forskellige materialer og lærer at man nogen gange, skal prøve noget flere gange før det lykkes.

Supertegnerne fra 7. klasse

Aldersgruppe: fra 7. klasse

Er du vild med at tegne, så skal du melde dig her. Vi skal arbejde med forskellige tegnediscipliner - vi kommer til at arbejde med alt fra manga, model tegning, opstillinger og fri fantasi og vi vil arbejde med både blyant, tusch, kul, grafit, pastel osv. Vi skal lave forskellige spændende øvelser og dygtiggøre os indenfor tegningens verden, samt hente inspiration fra professionelle tegnere. Her er der mulighed, for at blive en del af et tegnefællesskab og møde en masse andre unge, der også er vilde med at tegne. Vi deltager også i forskellige landsdækkende arrangementer, når det er muligt.

Underviser: Thit W. Asmussen

Undervisningsgange: 30 gange
 Lektionslængde: 120 min.
 

Tilmeld