Marlene Støttrup Rask | Rebild Kulturskole Skip to main content Skip to footer

Marlene Støttrup Rask

Jeg er uddannet illustrator fra Designskolen Kolding (2011) og har siden arbejdet som selvstændig kunstner. 
Gennem årene har jeg skabt og solgt malerier, illustrationer, plakater og skulpturer. Jeg arbejder også med stop motion-film, hvor min fortællestil har fået international anerkendelse. Det visuelle nærvær, den taktile kvalitet og den fordybende, håndlavede proces er noget, jeg elsker. Jeg har altid været drevet af nysgerrighed, fantasi og ønsket om at fortælle historier.
 
I dag maler jeg meget, men min kunstneriske praksis bevæger sig frit mellem medier og teknikker. Jeg holder af det skæve og det særlige – det, der tør være sit eget – og det er den tilgang, jeg tager med ind i mit arbejde med børn og voksne. Jeg har tidligere undervist i billedkunst og animation på Aalborg Kulturskole og afholdt forskellige tegneworkshops for voksne.
 
I min undervisning lægger jeg vægt på et trygt og legende kreativt rum, hvor eleverne får lyst til at udforske deres egne ideer. 
Jeg ønsker at give plads til fantasi, eksperimenter og de små personlige udtryk, der gør kunst til noget helt unikt for den enkelte.
Sammen undersøger vi materialer, teknikker og fortællinger – og jeg støtter eleverne i at opdage, at deres måde at se verden på er værdifuld.