Henriette Hansen | Rebild Kulturskole Skip to main content Skip to footer

Henriette Hansen

Jeg hedder Henriette og underviser i violin.

Jeg startede selv med at spille violin da jeg var 7 år og siden da har jeg fået kufferten fuld af fantastiske oplevelser gennem musikken med min violin.

Nogle af de oplevelser der står ganske klart i min erindring, er alle mine udlandsrejser med mit ungdomssymfoniorkester fra jeg var 13-18 år gammel, min musikpædagogiske uddannelse ved Det Fynske Musikkonservatorium, min studie rejse gennem 4 år i Montreal med både klassisk og traditionel musik, da jeg vandt en Danish Music Award med min duo Kvasir, eller alle de spillejobs jeg har haft gennem tiden med symfoniorkestrene rundt i Danmark, Aalborg teater og ikke mindst alle de mange violin elever jeg har haft gennem årene. Listen er lang, god og sjov!

I min undervisning er det vigtigt at eleven føler sig tryk. Vi er alle forskellige og lærer i det tempo som vi nu er i stand til.
I undervisningen lægger jeg vægt på teknikken så eleven får det bedste udgangspunkt i sin udvikling.
Jeg underviser i et bredt materiale, for nogen vil det være de "sorte noder" fra starten, for andre vil jeg bruge nogle noder med forskellige farver, måske spiller du et klassisk stykke musik, noget irsk traditionelt, eller jeg finder noget helt tredje.
Når tiden er moden, vil jeg guide eleven til oplevelser med andre i sammenspil som NUS stævner eller interne sammenspils grupper på kulturskolen.
At spille sammen med andre, vækker en kæmpe livsglæde både ved store og små.