De Rytmiske Unoder - Voksen kor


De rytmiske Unoder er et engageret blandet voksenkor under Rebild Kulturskole, der har eksisteret siden slutningen af 1990’erne. Korets repertoire spænder bredt, med en kraftig hældning til det, man kalder rytmisk musik.

Hver mandag aften fra kl. 19:00 til 21:45 genlyder Sognegården i Skørping af liflige toner, intense rytmer og glade stemmer. Der øves med stor koncentration og drive, men der er aldrig langt til muntre smil og gode grin. Sangglæden og fællesskabet er i centrum, og man bliver kort sagt glad i låget af at synge i De Rytmiske Unoder.

Koret ledes med utrættelig energi, humor og faglig dygtighed af Lene Grønbech Hansen og er desuden så heldig at have egen pianist.

Det er ikke en forudsætning at kunne læse noder for at deltage. ”Gamle” medlemmer gentilmelde sig ny sæson her på hjemmesiden, - mens nye medlemmer bedes henvende sig til korleder Lene Grønbech Hansen telefonisk eller pr. mail inden tilmelding.
 
 
 


Tilmelding