Kunst og udtryk

Undervisning i Kunst på Rebild Kulturskole er et fritidstilbud til alle børn, der har lyst til at arbejde kreativt, lege og eksperimentere med kunst. Det giver ro i en ellers travl hverdag og man får tid til fordybelse.

At gå i Kunstneriet er også at komme ind i et nyt fællesskab, få fælles oplevelser med kunst og processerne i det skabende arbejde. Her møder du andre børn, der også elsker at arbejde kreativt og lærer en masse om kunst, forskellige materialer og lærer at man nogen gange skal prøve noget flere gange før det lykkes.